PALLE PETERSEN FORFATTER EVENTYRER
Som trækfuglene .... 

I STRID MODVIND

Billede fra Unicef-skole i Myanmar 2013.

Ølsted - 'Fanø - Grønland - Tenerife 

Jeg trives bedst i strid modvind,

mens jeg skriver en bog - men når den udkommer er det bedst med medvind, ellers kan jeg gå helt i stå.
Men så kan jeg ændre stil og målgruppe, der er mange måder at skrive en bog på. Jeg har skrevet inden for alle genrer. Jeg kan skifte fra en voksenroman - til en børnebog, ofte over det samme tema, som jeg f.eks. har gjort det med hekse.
Jeg har skrevet bøger til flere forskellige faggrupper - de fleste står på bibliotekerne.


Jeg har modtaget en række priser,

blandt andre Kulturministeriets Børnebogspris, Skolebiblioteksforeningens forfatterpris, Årets forfatter og Henrik Pontoppidans Mindefond og mange rejselegater. Se også omtalen i Kraks BLÅ BOG – og under mit navn www.litteratursiden.dk

Samtlige titler: http://bibliografi.dk (under navn). Se også: http://www.danskforfatterforening.dk/ Søg på navn på Google, Har skrevet en lang række artikler og kronikker.

 

Jeg har boet 12 år i Sønderho på Fanø

– der med sin høje himmel og sine hvide strande er det nærmeste man kan komme Grønland. Saqqaq er dog det smukkeste sted i verden.

Jeg hører til dem, der foretrækker et levende sprog - natur fremfor kultur og æstetik.

Nogle måneder om året er jeg som regel på research et eller andet sted ude i verden. Jeg holder også meget af solen, lyset og havet på Tenerife - det er et godt sted at skrive - som trækfuglene, tager jeg gerne sydpå om vinteren - og nordpå om sommeren.

 

Ofte ser man Danmark bedst og skarpest, når man er på afstand - og med mails og internet kan det hurtigt komme tæt på - man behøver ikke mere sidde på Det kongelige Bibliotek, for at skrive en historisk roman. Det kan man gøre på den anden side af Jorden.

 

Jeg sidder ved min computer i min lille bygd Saqqaq i Grøland og ser fra skærmen ud af vinduet, solen skinner, isbjergene spejler sig i havet, af og til falder der et stykke af med et stort brag - de kælver - snespurvene synger, jeg kan se fiskerne fare afsted med hundrede heste hen over havet, det er iskoldt - af og til dukker der hvaler op derude. Om vinteren er det hundeslæderne, der kører lige under mit vindue. Udsigten er utrolig flot - Diskoøen ser ud til at ligge meget tæt på. "Jeg syns bedst om åbne vidder, nær ved havet vil jeg bo ..."


Det er svært at mane det levende ned på et stykke papir,

også et maleri mangler duften, lydene og bevægelserne. Det er svært at være forfatter, men ordene er nu engang den bedste måde at videregive en oplevelse på – og bøger et godt medie at samle dem i.

 

Jeg ser ud over havet - nyder det ubeskrivelige - og tænker tanker, der gerne skal blive til en ny bog, radio eller ...? - - -

Jeg var en nørrebrobisse, men jeg blev sq forfatter, og jeg har set meget af Verden (for meget?), hvad mere kan en nørrbrobisse ønske sig? At rejse er at leve siger HCA - godt nok - men  for mig gælder det også - AT SKRIVE ER AT LEVE

Lav din egen hjemmeside med mono.net
ANTAL BESØG I ALT: